Skrevet af
Anders Quitzau in
Danmark står over for en meget stor vand-udfordring som følge af de globale klimaændringer. Vandstanden i havet og de indre farvande vil stige, grundvandsstanden vil stige kritisk mange steder, nedbøren vil øge med op til 30%. Sådan lyder den meget våde udsigt for Danmark i de kommende år. Gennem mediehistorier har vi allerede fået de første små varsler på, hvad det vil betyde – fx Regnskyl forurener det danske badevand (Politiken.dk), Risiko for 2.500 kilometer veje under vand (DR.dk), Klimaforandringer rammer kloakkerne (DR.dk).
Den øgede mængde vand sætter den danske infrastruktur under pres i hidtil uset omfang. Det er vanskeligt at sætte præcise tal på, men alle er enige om, at den økonomiske regning løber op i store milliardbeløb, når kyster og havnebyer skal sikres mod højere vandstande, når nedslidte kloaksystemer skal renoveres og udbygges, når lange vejstrækninger skal sikres mod forhøjet grundvandsniveau, når det rene drikkevand skal fremtidssikres osv. Foreningen af Rådgivende Ingeniører har tidligere meldt ud, at alene den uundgåelige modernisering af kloaknettet kommer til at koste over 20 milliarder kroner.
Danmark har mange lavtliggende områder, som er særligt sårbare. I nogle kommuner – som fx Greve – har man som følge af de seneste års oversvømmelser haft et særligt incitament til at komme i gang med at klimasikre udsatte områder. Det går godt i Greve, fx gav regnen 12. juni 2009 ikke lokale oversvømmelser, som den gjorde mange andre steder i landet. Men det er vigtigt at understrege, at alle kommuner i Danmark har områder, som er i farezonen for oversvømmelser – og det bør man begynde at forholde sig konkret til.
Europas største havn, Rotterdam i Holland, er et andet eksempel på et udsat område, hvor man har taget konkrete foranstaltninger. I samarbejde med IBM planlægger myndighederne at opsætte et monitorerings- og varslingssystem, der kan samle og analysere data i real-tid – informationer om helt aktuelle ændringer i vejrforhold, i havet, i havnen, i omkringliggende floder osv. Med denne løsning ønsker Rotterdam at blive verdens første Smart Delta City, hvor man via intelligent teknologi får det bedste grundlag for at forudse og agere meget hurtigt og effektivt på trusler om oversvømmelser og andre sikkerhedsspørgsmål, forårsaget af vand.
Det er ganske enkelt nødvendigt at tænke innovativt og anvende nye intelligente teknologiske løsninger for at matche de nye udfordringer. Det er desværre ikke altid så enkelt, at mere regn blot kan løses ved at grave større kloakrør ned. I nogle situationer kan det både være en dyr og dårlig løsning. Det handler i stedet om at skabe en mere intelligent styring af vand – og her spiller moderne teknologi en nøglerolle – fx i form af prognose og overvågningssystemer i forbindelse med store regnskyl, der som i Rotterdam kan hjælpe myndigheder med at forudse trusler og f.eks. forsøge at lede regnvand ad andre veje og dermed forhindre oversvømmelse.
En ting er helt sikkert. Vi kan ikke fortsætte med at udskyde og underprioritere indsatsen mod vandproblemerne. Problemerne går ikke væk af sig selv, og de bliver kun dyrere, jo længere man venter med at handle.
Skrevet af
Denny Angelsø in
I løbet af december måned har den reelle elpris på Sjælland svinget op og ned med mange hundrede procent. Da to svenske kernekraftværker blev taget ud af drift pga. vedligehold, fik det elprisen til at stige fra 2 til 15 kroner pr. kilowatt-time (kWh) – regningen blev dog betalt af DONG og ikke sendt videre til forbrugerne. I andre tilfælde har overproduktion af vindkraft fra Horns Rev betydet, at de danske el-producenter ligefrem har været nødt til at betale for at komme af med deres energiproduktion.
Men disse gigantiske udsving i prisen på en så vital samfunds-ressource kunne langt hen ad vejen have være undgået, hvis vi i dag havde et mere moderne el-forsyningsnet, som intelligent og automatisk regulerer og fordeler el-forbruget – både i situationer, hvor der er knaphed på el, og når der er ’for meget’ energi set i forhold til forbruget.
Vores el-forsyning er helt central. Tænk på, hvor mange apparater i dit hjem, som bliver ubrugelige uden el – i køkkenet, i stuen, på børneværelserne. De fleste bliver overraskede over, hvor mange ting og funktioner der egentlig er tale om. Hvis strømmen går, sidder man fra det ene øjeblik til det andet i mørke stuer, mens vaskemaskinen går i stå, mens temperaturen begynder at stige i køleskabet, mens TV, radio og pc forvandles fra levende medier til døde kasser – osv. Det samme gør sig naturligvis gældende, når vi kigger videre ud i samfundet, hvor alt lige fra skoler og arbejdspladser over hospitaler og plejehjem til infrastruktursystemer i form af fx togkørsel og gadebelysning er helt prisgivet en stabil strømforsyning.
Men selv om det således er et ganske voldsomt ansvar, vi har lagt over på vores el-forsyningsnet, så er denne infrastruktur alligevel utidssvarende på mange måder. Det vidner el-prisernes rutsjebane-mønster om – for slet ikke at tale om det forhold, at en del af den producerede el aldrig når frem til en stikkontakt. Det gælder således for op til halvdelen af den el, der produceres globalt.
De potentielle gevinster ved at indrette vores el-forsyningsnet smartere og mere intelligent er ganske betydelige.Visionen er at lave et el-forsyningsnet, der må mange måder fungerer lige så fleksibelt og intelligent som internettet – på engelsk taler man om et ’smart grid’. Det er nødvendigt, hvis vi skal kunne optimere vores el-produktion, hvis vi skal kunne reducere vores CO2-udslip, og hvis vi for alvor skal kunne udnytte vedvarende energi-kilder i vores energi-system.
I dag er det fx sådan, at vores el-forsyningsnet slet ikke er gearet til at indfri målsætningen om at få tusindvis af elbiler ud at køre på de danske landeveje i løbet af få år, hvilket forskellige projekter arbejder på at realisere. Hvis vi forestiller os, at der i morgen blev sendt titusind biler ud på gader og veje, som hver dag skulle lades op, så ville det i sig selv udgøre en helt uacceptabel trussel mod stabiliteten i hele det danske el-forsyningsnet.
Løsningen på problemet er ikke at begynde at grave hele landet op for at lægge ekstra el-kabler. Løsningen er i stedet at få indbygget en ’intelligens’ i det eksisterende el-net, så det kan udnyttes mere effektivt, end det sker i dag. Et fuldt udbygget intelligent el-forsyningsnet med brug af tusindvis af små interaktive målere rundt om i systemet vil være i stand til at overvåge det faktiske elektricitetsforbrug i realtid. Dermed har man mulighed for lynhurtigt at identificere, hvor i forsyningsnettet der evt. er opstået et nedbrud, eller hvor man i tide kan gå ind og forebygge et nedbrud i el-forsyningen. Og så kan det ikke mindst bruges til at belønne de kunder, som tilpasser deres energiforbrug til, hvornår der er mest ‘grøn’ energi i forsyningsnettet og uden for spidsbelastningsperioder.
I USA har Obama-administrationen i efteråret besluttet at bruge 3,4 mia. dollar milliarder på at kickstarte udviklingen af et mere intelligent fungerende el-distributionsnet for el, og der er næppe tvivl om, at udviklingen går i samme retning i store dele af verden. Det er svært at få øje på gode argumenter for ikke at udnytte de muligheder, som et moderne og interaktivt el-forsyningsnet indebærer, og som du kan læse mere om på dette web-site.
Skrevet af
Anders Christiansen in
At sidde indespærret i en lille kabine uden at kunne komme nogen vegne, uden at kunne nå frem i tide og uden at kunne foretage sig noget specielt nyttigt. Det lyder umiddelbart som en djævelsk og måske lidt fortænkt opskrift på at fremkalde stress og frustration. Ikke desto mindre er det en typisk hverdagssituation overalt i Danmark – som optræder to gange dagligt i kortere eller længere tid for flere hundrede tusinde danskere. Nemlig når trafikken propper til i en sådan grad, at vi sidder fast i den.
Også set med samfundsmæssige briller er der tale om en frustrerende og på mange måder stressende problemstilling. Det har før været fremme, at trængselsproblemer og trafikkøer hvert år koster mange milliarder kr. i tabt arbejdsfortjeneste. Men for de fleste er det nok alligevel en overraskelse, at danskerne hvert år bruger så megen tid på at sidde fast i trafikkøer, at det svarer til ikke færre end 50.000 fuldtidsjob.
Dette tal er selvfølgelig bemærkelsesværdigt af flere grunde. Tænk på, hvor meget CO2 denne stillestående trafik udleder hvert år til skade for klimaet. Og tænk på, hvordan politikerne gennem de seneste mere end ti år nærmest har været konstant optaget af at justere efterlønsordninger, skatteordninger og arbejdsmarkedsordninger – alt sammen for at kunne fastholde flere af os på arbejdsmarkedet, fordi alle demografiske fremskrivninger peger på, at vi snart bliver for få yngre borgere til at betale for velfærdsregningen til for mange ældre borgere.
Det vil nok være lige lovlig kækt at hævde, at hvis vi bare fik en bedre trafikmæssig infrastruktur og nogle bedre systemer til en mere intelligent trafikafvikling i Danmark, så ville det ikke længere være nødvendigt fx at afskaffe efterlønnen. Alligevel er jo oplagt, at gevinsterne er enorme ved at flytte folk væk fra passivitet på vejene til aktivitet og produktivitet på arbejdspladserne.
Den gode nyhed er, at vi langt fra altid behøver at bruge mange milliarder kroner på at udvide de eksisterende motorveje hvert 5. år eller at bygge helt nye vejsystemer. Ofte kan vi komme meget langt alene ved at bruge IT til at regulere og styre trafikafviklingen på de eksisterende veje på mere intelligente måder, end det sker i dag.
I Stockholm har man fx indført et intelligent trafiksystem, der har begrænset trafikken og C02-udledningen med næsten en femtedel – vi skrev om det interessante eksempel i blogindlægget om de intelligente byer, og du kan også tjekke en video om projektet her. I Singapore arbejder IBM sammen med de lokale myndigheder om en anden måde, der kan udnytte den eksisterende infrastruktur mere hensigtsmæssigt – nemlig ved at etablere et system, som vha. sensorer og kontinuerlig overvågning af trafikken vil være i stand til effektivt at forudse kødannelser og i tide omdirigere trafikken ad alternative ruter. Der er mange måder, hvorpå vi kan reducere de samfundsmæssige omkostninger ved trængsel og kødannelser i trafikken – og moderne IT spiller en afgørende rolle i langt de fleste af dem.
Skrevet af
Nissen Henning in
Den offentlige sikkerhed har altid været vital for et samfunds evne til at fungere godt. Politiets og domstolenes evne til at bekæmpe kriminalitet, og borgernes følelse af tryghed, når de bevæger sig i de offentlige rum, er ligefrem proportional med samfundets evne til at skabe vækst og velfærd.
I disse år har emnet været ekstra meget i søgelyset i den offentlige debat – på flere måder. På den ene side hører vi jævnligt om, hvordan bandekriminalitet og den rå vold tager til i styrke. Og på den anden side har bl.a. historierne om den igangværende politireform også fyldt godt i mediebilledet. Sidstnævnte er ofte blevet mødt med hård kritik, og jævnligt bliver der fra mange sider, herunder fra politiets egne rækker, krævet flere ressourcer og flere betjente på gaderne for at sikre en acceptabel grad af sikkerhed og tryghed.
Den gode nyhed er imidlertid, at flere penge og flere betjente ikke altid behøver at være det eneste svar på, hvordan vi ruster politiet til at bekæmpe kriminalitet. Tidligere i år har IBM i et interview til JyllandsPosten peget på, hvordan det danske politi kan spare trecifrede millionbeløb alene ved at indføre nye it-systemer. En investering på 100 mio. kroner vil kunne tjene sig ind igen på kun et enkelt år, og året efter kan de sparede 100 mio. kroner så fx gå til at ansætte 200 nye betjente, hvis der er behov for det.
Men der er ikke kun tale om en rationaliseringsgevinst i forhold til, at politiets sagsbehandling med nye it-systemer kan foregå nemmere og mere integreret. Der er også tale om, at politiet simpelthen bliver bedre til at opklare forbrydelser. Fx kan it gøre det langt nemmere for efterforskere at spotte vigtige spor og sammenfald på tværs af en masse forskellige typer data fra en stor personkreds – og på den måde hurtigere indkredse mistænkte gerningsmænd til eksempelvis et indbrud eller et bankrøveri.
Det er ikke ren ønsketænkning, men noget som allerede foregår flere steder i verden. I New York har NYPD således gennem flere år med stor succes anvendt et data warehouse – dvs. en stor database, hvor informationer, der tidligere levede et ’isoleret liv’ i isolerede databaser eller som ustruktureret information i e-mails, afhøringsrapporter, dagrapporter osv, nu indgår i et samlet og meget effektivt våben til opklaring af kriminelle handlinger. Hvor det tidligere kunne tage dagevis at sammenstille en masse informationer, kan det i dag være et spørgsmål om få minutter. Læs mere om projektet her.
IBM har hjulpet med at bygge dette avancerede data warehouse, der indgår i New Yorks Real Time Crime Center (RTCC), og som er en af årsagerne til, at New York nu er den mest sikre storby i USA. Faktisk er kriminaliteten i New York faldet med over 25 procent i løbet af kun syv år, og hvorfor ikke prøve om vi kunne bruge intelligent it til at nå lignende gode resultater i Danmark – hvad siger du?
Skrevet af
Rasmus Hasselager in
Selvom der er så dejligt ude på landet, så bosætter stadig flere af os i byerne: I dag findes der mere end 450 millionbyer på verdensplan, men FN regner med, at der allerede i 2025 findes 524 byer med 1-5 millioner indbyggere – og hertil kommer 48 byer med mellem 5-10 millioner og 27 megabyer med over 10 millioner indbyggere. 2008 blev året, hvor over halvdelen af verdens befolkning for første gang levede i store bysamfund, og i år 2050 vil det gælde for hele 70 procent af verdens befolkning, som i samme periode vil være vokset til over 9 milliarder.
Udviklingen gælder også Danmark. I Østjylland er byerne langs motorvejen fra Kolding i syd til Randers i nord godt på vej til at smelte sammen til et sammenhængende by- og erhvervsområde med over en million indbyggere. Det faktum, at Danmark i løbet af de næste ti år reelt kan stå med sin anden millionby, har ikke overraskende for nylig fået 17 østjyske borgmestre og miljøministeren til at sætte sig sammen for at sikre en koordineret planlægning, der kan få Danmarks nye millionby til at fungere sammenhængende på en måde, så man fortsat kan holde af at bo der.
Befolkningstilvækst er ikke den eneste udfordring – oveni kommer problemer med klimaændringer. FN’s vicegeneralsekretær advarer om deciderede klimakatastrofer i nogle af verdens største byer. I Danmark lyder den meget våde udsigt for de kommende år, at vandstanden i have og indre farvande stiger, at grundvandsstanden stiger kritisk, og at nedbørsmængden stiger med op til 40 %. Det sætter selvfølgelig infrastrukturen under massivt pres, når kyster og havnebyer skal sikres mod højere vandstande, når nedslidte kloaksystemer skal renoveres og udbygges, når lange vejstrækninger skal sikres mod forhøjet grundvandsniveau, og når det rene drikkevand skal sikres for fremtiden.
Smarter cities: fra traditionelle byer til intelligente byer
Teknologi er ikke svaret på alle verdens problemer, men der findes faktisk teknologiske løsninger, som gør det muligt at organisere byernes liv langt mere hensigtsmæssigt og klimavenligt, end det sker i dag, og som kan forvandle traditionelle byer til intelligente byer, som du kan læse mere om her på sitet. For vi kan jo ikke bare nedrive og erstatte de gamle byer og al deres infrastruktur med helt nye. Alene derfor bliver vi nødt til at få de eksisterende byer til at fungere bedre.
I en intelligent by hjælper it med at få tingene til at fungere bedre sammen. For sagen er jo, at en storbys transportsystemer, erhvervs- og forretningslivet og energisystemet fungerer i et tæt samspil, som betyder, at der kan være store gevinster at hente ved at lade de mange funktioner dele informationer langt mere effektivt, end vi ser i dag, og end det hidtil har været teknologisk realistisk at gøre. Samspillet mellem en bys vand- og energisystemer er et andet eksempel herpå. Der bruges meget energi på at håndtere og pumpe vand rundt til og fra forbrugere i en storby, og jo større dataindsamlingen og dermed kendskabet er til forbruget af vand, endda helt ned i realtid, jo bedre mulighed har både vand- og energileverandørerne for at spare ressourcer og skabe en mere effektiv udnyttelse af byens eksisterende infrastruktur – det er både bæredygtigt og ganske smart.
Anvendelsen af intelligente løsninger er ikke bare tågede fremtidsvisioner, men noget som rent faktisk foregår en række steder i verden allerede i dag – på mange forskellige områder. Et godt eksempel er fra Stockholm, hvor man har brugt it til at optimere udnyttelsen af det eksisterende vejnet. Ved en række indfaldsveje har man opsat kameraer, der fotograferer bilernes nummerplader. Det udløser automatisk en regning til bilernes ejere, og størrelsen på denne ’trængsels-skat’ varierer alt efter, på hvilken tid af døgnet, man kører ind i byen – dyrest i myldretiderne. Det er en meget smidig løsning, som har betydet, at trafikken i den indre by er reduceret med 18 %, og at C02-udslippet er nedsat med mellem 14 og 18 %. Pengene går bl.a. til at udbygge den offentlige transport, som i øvrigt er steget med 7 % svarende til 60.000 flere rejsende på hverdage.
Hvad synes du? Har du en holdning eller en god idé til, hvordan vi får vores voksende byer til at fungere bedre? Så kom gerne med en kommentar!
