Skrevet af
Nissen Henning in
Den offentlige sikkerhed har altid været vital for et samfunds evne til at fungere godt. Politiets og domstolenes evne til at bekæmpe kriminalitet, og borgernes følelse af tryghed, når de bevæger sig i de offentlige rum, er ligefrem proportional med samfundets evne til at skabe vækst og velfærd.
I disse år har emnet været ekstra meget i søgelyset i den offentlige debat – på flere måder. På den ene side hører vi jævnligt om, hvordan bandekriminalitet og den rå vold tager til i styrke. Og på den anden side har bl.a. historierne om den igangværende politireform også fyldt godt i mediebilledet. Sidstnævnte er ofte blevet mødt med hård kritik, og jævnligt bliver der fra mange sider, herunder fra politiets egne rækker, krævet flere ressourcer og flere betjente på gaderne for at sikre en acceptabel grad af sikkerhed og tryghed.
Den gode nyhed er imidlertid, at flere penge og flere betjente ikke altid behøver at være det eneste svar på, hvordan vi ruster politiet til at bekæmpe kriminalitet. Tidligere i år har IBM i et interview til JyllandsPosten peget på, hvordan det danske politi kan spare trecifrede millionbeløb alene ved at indføre nye it-systemer. En investering på 100 mio. kroner vil kunne tjene sig ind igen på kun et enkelt år, og året efter kan de sparede 100 mio. kroner så fx gå til at ansætte 200 nye betjente, hvis der er behov for det.
Men der er ikke kun tale om en rationaliseringsgevinst i forhold til, at politiets sagsbehandling med nye it-systemer kan foregå nemmere og mere integreret. Der er også tale om, at politiet simpelthen bliver bedre til at opklare forbrydelser. Fx kan it gøre det langt nemmere for efterforskere at spotte vigtige spor og sammenfald på tværs af en masse forskellige typer data fra en stor personkreds – og på den måde hurtigere indkredse mistænkte gerningsmænd til eksempelvis et indbrud eller et bankrøveri.
Det er ikke ren ønsketænkning, men noget som allerede foregår flere steder i verden. I New York har NYPD således gennem flere år med stor succes anvendt et data warehouse – dvs. en stor database, hvor informationer, der tidligere levede et ’isoleret liv’ i isolerede databaser eller som ustruktureret information i e-mails, afhøringsrapporter, dagrapporter osv, nu indgår i et samlet og meget effektivt våben til opklaring af kriminelle handlinger. Hvor det tidligere kunne tage dagevis at sammenstille en masse informationer, kan det i dag være et spørgsmål om få minutter. Læs mere om projektet her.
IBM har hjulpet med at bygge dette avancerede data warehouse, der indgår i New Yorks Real Time Crime Center (RTCC), og som er en af årsagerne til, at New York nu er den mest sikre storby i USA. Faktisk er kriminaliteten i New York faldet med over 25 procent i løbet af kun syv år, og hvorfor ikke prøve om vi kunne bruge intelligent it til at nå lignende gode resultater i Danmark – hvad siger du?
Skrevet af
Rasmus Hasselager in
Selvom der er så dejligt ude på landet, så bosætter stadig flere af os i byerne: I dag findes der mere end 450 millionbyer på verdensplan, men FN regner med, at der allerede i 2025 findes 524 byer med 1-5 millioner indbyggere – og hertil kommer 48 byer med mellem 5-10 millioner og 27 megabyer med over 10 millioner indbyggere. 2008 blev året, hvor over halvdelen af verdens befolkning for første gang levede i store bysamfund, og i år 2050 vil det gælde for hele 70 procent af verdens befolkning, som i samme periode vil være vokset til over 9 milliarder.
Udviklingen gælder også Danmark. I Østjylland er byerne langs motorvejen fra Kolding i syd til Randers i nord godt på vej til at smelte sammen til et sammenhængende by- og erhvervsområde med over en million indbyggere. Det faktum, at Danmark i løbet af de næste ti år reelt kan stå med sin anden millionby, har ikke overraskende for nylig fået 17 østjyske borgmestre og miljøministeren til at sætte sig sammen for at sikre en koordineret planlægning, der kan få Danmarks nye millionby til at fungere sammenhængende på en måde, så man fortsat kan holde af at bo der.
Befolkningstilvækst er ikke den eneste udfordring – oveni kommer problemer med klimaændringer. FN’s vicegeneralsekretær advarer om deciderede klimakatastrofer i nogle af verdens største byer. I Danmark lyder den meget våde udsigt for de kommende år, at vandstanden i have og indre farvande stiger, at grundvandsstanden stiger kritisk, og at nedbørsmængden stiger med op til 40 %. Det sætter selvfølgelig infrastrukturen under massivt pres, når kyster og havnebyer skal sikres mod højere vandstande, når nedslidte kloaksystemer skal renoveres og udbygges, når lange vejstrækninger skal sikres mod forhøjet grundvandsniveau, og når det rene drikkevand skal sikres for fremtiden.
Smarter cities: fra traditionelle byer til intelligente byer
Teknologi er ikke svaret på alle verdens problemer, men der findes faktisk teknologiske løsninger, som gør det muligt at organisere byernes liv langt mere hensigtsmæssigt og klimavenligt, end det sker i dag, og som kan forvandle traditionelle byer til intelligente byer, som du kan læse mere om her på sitet. For vi kan jo ikke bare nedrive og erstatte de gamle byer og al deres infrastruktur med helt nye. Alene derfor bliver vi nødt til at få de eksisterende byer til at fungere bedre.
I en intelligent by hjælper it med at få tingene til at fungere bedre sammen. For sagen er jo, at en storbys transportsystemer, erhvervs- og forretningslivet og energisystemet fungerer i et tæt samspil, som betyder, at der kan være store gevinster at hente ved at lade de mange funktioner dele informationer langt mere effektivt, end vi ser i dag, og end det hidtil har været teknologisk realistisk at gøre. Samspillet mellem en bys vand- og energisystemer er et andet eksempel herpå. Der bruges meget energi på at håndtere og pumpe vand rundt til og fra forbrugere i en storby, og jo større dataindsamlingen og dermed kendskabet er til forbruget af vand, endda helt ned i realtid, jo bedre mulighed har både vand- og energileverandørerne for at spare ressourcer og skabe en mere effektiv udnyttelse af byens eksisterende infrastruktur – det er både bæredygtigt og ganske smart.
Anvendelsen af intelligente løsninger er ikke bare tågede fremtidsvisioner, men noget som rent faktisk foregår en række steder i verden allerede i dag – på mange forskellige områder. Et godt eksempel er fra Stockholm, hvor man har brugt it til at optimere udnyttelsen af det eksisterende vejnet. Ved en række indfaldsveje har man opsat kameraer, der fotograferer bilernes nummerplader. Det udløser automatisk en regning til bilernes ejere, og størrelsen på denne ’trængsels-skat’ varierer alt efter, på hvilken tid af døgnet, man kører ind i byen – dyrest i myldretiderne. Det er en meget smidig løsning, som har betydet, at trafikken i den indre by er reduceret med 18 %, og at C02-udslippet er nedsat med mellem 14 og 18 %. Pengene går bl.a. til at udbygge den offentlige transport, som i øvrigt er steget med 7 % svarende til 60.000 flere rejsende på hverdage.
Hvad synes du? Har du en holdning eller en god idé til, hvordan vi får vores voksende byer til at fungere bedre? Så kom gerne med en kommentar!
