Skrevet af
Anders Quitzau in
Danmark står over for en meget stor vand-udfordring som følge af de globale klimaændringer. Vandstanden i havet og de indre farvande vil stige, grundvandsstanden vil stige kritisk mange steder, nedbøren vil øge med op til 30%. Sådan lyder den meget våde udsigt for Danmark i de kommende år. Gennem mediehistorier har vi allerede fået de første små varsler på, hvad det vil betyde – fx Regnskyl forurener det danske badevand (Politiken.dk), Risiko for 2.500 kilometer veje under vand (DR.dk), Klimaforandringer rammer kloakkerne (DR.dk).
Den øgede mængde vand sætter den danske infrastruktur under pres i hidtil uset omfang. Det er vanskeligt at sætte præcise tal på, men alle er enige om, at den økonomiske regning løber op i store milliardbeløb, når kyster og havnebyer skal sikres mod højere vandstande, når nedslidte kloaksystemer skal renoveres og udbygges, når lange vejstrækninger skal sikres mod forhøjet grundvandsniveau, når det rene drikkevand skal fremtidssikres osv. Foreningen af Rådgivende Ingeniører har tidligere meldt ud, at alene den uundgåelige modernisering af kloaknettet kommer til at koste over 20 milliarder kroner.
Danmark har mange lavtliggende områder, som er særligt sårbare. I nogle kommuner – som fx Greve – har man som følge af de seneste års oversvømmelser haft et særligt incitament til at komme i gang med at klimasikre udsatte områder. Det går godt i Greve, fx gav regnen 12. juni 2009 ikke lokale oversvømmelser, som den gjorde mange andre steder i landet. Men det er vigtigt at understrege, at alle kommuner i Danmark har områder, som er i farezonen for oversvømmelser – og det bør man begynde at forholde sig konkret til.
Europas største havn, Rotterdam i Holland, er et andet eksempel på et udsat område, hvor man har taget konkrete foranstaltninger. I samarbejde med IBM planlægger myndighederne at opsætte et monitorerings- og varslingssystem, der kan samle og analysere data i real-tid – informationer om helt aktuelle ændringer i vejrforhold, i havet, i havnen, i omkringliggende floder osv. Med denne løsning ønsker Rotterdam at blive verdens første Smart Delta City, hvor man via intelligent teknologi får det bedste grundlag for at forudse og agere meget hurtigt og effektivt på trusler om oversvømmelser og andre sikkerhedsspørgsmål, forårsaget af vand.
Det er ganske enkelt nødvendigt at tænke innovativt og anvende nye intelligente teknologiske løsninger for at matche de nye udfordringer. Det er desværre ikke altid så enkelt, at mere regn blot kan løses ved at grave større kloakrør ned. I nogle situationer kan det både være en dyr og dårlig løsning. Det handler i stedet om at skabe en mere intelligent styring af vand – og her spiller moderne teknologi en nøglerolle – fx i form af prognose og overvågningssystemer i forbindelse med store regnskyl, der som i Rotterdam kan hjælpe myndigheder med at forudse trusler og f.eks. forsøge at lede regnvand ad andre veje og dermed forhindre oversvømmelse.
En ting er helt sikkert. Vi kan ikke fortsætte med at udskyde og underprioritere indsatsen mod vandproblemerne. Problemerne går ikke væk af sig selv, og de bliver kun dyrere, jo længere man venter med at handle.
Skrevet af
Denny Angelsø in
I løbet af december måned har den reelle elpris på Sjælland svinget op og ned med mange hundrede procent. Da to svenske kernekraftværker blev taget ud af drift pga. vedligehold, fik det elprisen til at stige fra 2 til 15 kroner pr. kilowatt-time (kWh) – regningen blev dog betalt af DONG og ikke sendt videre til forbrugerne. I andre tilfælde har overproduktion af vindkraft fra Horns Rev betydet, at de danske el-producenter ligefrem har været nødt til at betale for at komme af med deres energiproduktion.
Men disse gigantiske udsving i prisen på en så vital samfunds-ressource kunne langt hen ad vejen have være undgået, hvis vi i dag havde et mere moderne el-forsyningsnet, som intelligent og automatisk regulerer og fordeler el-forbruget – både i situationer, hvor der er knaphed på el, og når der er ’for meget’ energi set i forhold til forbruget.
Vores el-forsyning er helt central. Tænk på, hvor mange apparater i dit hjem, som bliver ubrugelige uden el – i køkkenet, i stuen, på børneværelserne. De fleste bliver overraskede over, hvor mange ting og funktioner der egentlig er tale om. Hvis strømmen går, sidder man fra det ene øjeblik til det andet i mørke stuer, mens vaskemaskinen går i stå, mens temperaturen begynder at stige i køleskabet, mens TV, radio og pc forvandles fra levende medier til døde kasser – osv. Det samme gør sig naturligvis gældende, når vi kigger videre ud i samfundet, hvor alt lige fra skoler og arbejdspladser over hospitaler og plejehjem til infrastruktursystemer i form af fx togkørsel og gadebelysning er helt prisgivet en stabil strømforsyning.
Men selv om det således er et ganske voldsomt ansvar, vi har lagt over på vores el-forsyningsnet, så er denne infrastruktur alligevel utidssvarende på mange måder. Det vidner el-prisernes rutsjebane-mønster om – for slet ikke at tale om det forhold, at en del af den producerede el aldrig når frem til en stikkontakt. Det gælder således for op til halvdelen af den el, der produceres globalt.
De potentielle gevinster ved at indrette vores el-forsyningsnet smartere og mere intelligent er ganske betydelige.Visionen er at lave et el-forsyningsnet, der må mange måder fungerer lige så fleksibelt og intelligent som internettet – på engelsk taler man om et ’smart grid’. Det er nødvendigt, hvis vi skal kunne optimere vores el-produktion, hvis vi skal kunne reducere vores CO2-udslip, og hvis vi for alvor skal kunne udnytte vedvarende energi-kilder i vores energi-system.
I dag er det fx sådan, at vores el-forsyningsnet slet ikke er gearet til at indfri målsætningen om at få tusindvis af elbiler ud at køre på de danske landeveje i løbet af få år, hvilket forskellige projekter arbejder på at realisere. Hvis vi forestiller os, at der i morgen blev sendt titusind biler ud på gader og veje, som hver dag skulle lades op, så ville det i sig selv udgøre en helt uacceptabel trussel mod stabiliteten i hele det danske el-forsyningsnet.
Løsningen på problemet er ikke at begynde at grave hele landet op for at lægge ekstra el-kabler. Løsningen er i stedet at få indbygget en ’intelligens’ i det eksisterende el-net, så det kan udnyttes mere effektivt, end det sker i dag. Et fuldt udbygget intelligent el-forsyningsnet med brug af tusindvis af små interaktive målere rundt om i systemet vil være i stand til at overvåge det faktiske elektricitetsforbrug i realtid. Dermed har man mulighed for lynhurtigt at identificere, hvor i forsyningsnettet der evt. er opstået et nedbrud, eller hvor man i tide kan gå ind og forebygge et nedbrud i el-forsyningen. Og så kan det ikke mindst bruges til at belønne de kunder, som tilpasser deres energiforbrug til, hvornår der er mest ‘grøn’ energi i forsyningsnettet og uden for spidsbelastningsperioder.
I USA har Obama-administrationen i efteråret besluttet at bruge 3,4 mia. dollar milliarder på at kickstarte udviklingen af et mere intelligent fungerende el-distributionsnet for el, og der er næppe tvivl om, at udviklingen går i samme retning i store dele af verden. Det er svært at få øje på gode argumenter for ikke at udnytte de muligheder, som et moderne og interaktivt el-forsyningsnet indebærer, og som du kan læse mere om på dette web-site.
