Den øgede mængde vand sætter den danske infrastruktur under pres i hidtil uset omfang. Det er vanskeligt at sætte præcise tal på, men alle er enige om, at den økonomiske regning løber op i store milliardbeløb, når kyster og havnebyer skal sikres mod højere vandstande, når nedslidte kloaksystemer skal renoveres og udbygges, når lange vejstrækninger skal sikres mod forhøjet grundvandsniveau, når det rene drikkevand skal fremtidssikres osv. Foreningen af Rådgivende Ingeniører har tidligere meldt ud, at alene den uundgåelige modernisering af kloaknettet kommer til at koste over 20 milliarder kroner.

Danmark har mange lavtliggende områder, som er særligt sårbare. I nogle kommuner – som fx Greve – har man som følge af de seneste års oversvømmelser haft et særligt incitament til at komme i gang med at klimasikre udsatte områder. Det går godt i Greve, fx gav regnen 12. juni 2009 ikke lokale oversvømmelser, som den gjorde mange andre steder i landet. Men det er vigtigt at understrege, at alle kommuner i Danmark har områder, som er i farezonen for oversvømmelser – og det bør man begynde at forholde sig konkret til.

Europas største havn, Rotterdam i Holland, er et andet eksempel på et udsat område, hvor man har taget konkrete foranstaltninger. I samarbejde med IBM planlægger myndighederne at opsætte et monitorerings- og varslingssystem, der kan samle og analysere data i real-tid – informationer om helt aktuelle ændringer i vejrforhold, i havet, i havnen, i omkringliggende floder osv. Med denne løsning ønsker Rotterdam at blive verdens første Smart Delta City, hvor man via intelligent teknologi får det bedste grundlag for at forudse og agere meget hurtigt og effektivt på trusler om oversvømmelser og andre sikkerhedsspørgsmål, forårsaget af vand.

Det er ganske enkelt nødvendigt at tænke innovativt og anvende nye intelligente teknologiske løsninger for at matche de nye udfordringer. Det er desværre ikke altid så enkelt, at mere regn blot kan løses ved at grave større kloakrør ned. I nogle situationer kan det både være en dyr og dårlig løsning. Det handler i stedet om at skabe en mere intelligent styring af vand – og her spiller moderne teknologi en nøglerolle – fx i form af prognose og overvågningssystemer i forbindelse med store regnskyl, der som i Rotterdam kan hjælpe myndigheder med at forudse trusler og f.eks. forsøge at lede regnvand ad andre veje og dermed forhindre oversvømmelse.

En ting er helt sikkert. Vi kan ikke fortsætte med at udskyde og underprioritere indsatsen mod vandproblemerne. Problemerne går ikke væk af sig selv, og de bliver kun dyrere, jo længere man venter med at handle.