Men disse gigantiske udsving i prisen på en så vital samfunds-ressource kunne langt hen ad vejen have være undgået, hvis vi i dag havde et mere moderne el-forsyningsnet, som intelligent og automatisk regulerer og fordeler el-forbruget – både i situationer, hvor der er knaphed på el, og når der er ’for meget’ energi set i forhold til forbruget.

Vores el-forsyning er helt central. Tænk på, hvor mange apparater i dit hjem, som bliver ubrugelige uden el – i køkkenet, i stuen, på børneværelserne. De fleste bliver overraskede over, hvor mange ting og funktioner der egentlig er tale om. Hvis strømmen går, sidder man fra det ene øjeblik til det andet i mørke stuer, mens vaskemaskinen går i stå, mens temperaturen begynder at stige i køleskabet, mens TV, radio og pc forvandles fra levende medier til døde kasser – osv. Det samme gør sig naturligvis gældende, når vi kigger videre ud i samfundet, hvor alt lige fra skoler og arbejdspladser over hospitaler og plejehjem til infrastruktursystemer i form af fx togkørsel og gadebelysning er helt prisgivet en stabil strømforsyning.

Men selv om det således er et ganske voldsomt ansvar, vi har lagt over på vores el-forsyningsnet, så er denne infrastruktur alligevel utidssvarende på mange måder. Det vidner el-prisernes rutsjebane-mønster om – for slet ikke at tale om det forhold, at en del af den producerede el aldrig når frem til en stikkontakt. Det gælder således for op til halvdelen af den el, der produceres globalt.

De potentielle gevinster ved at indrette vores el-forsyningsnet smartere og mere intelligent er ganske betydelige.Visionen er at lave et el-forsyningsnet, der må mange måder fungerer lige så fleksibelt og intelligent som internettet – på engelsk taler man om et ’smart grid’. Det er nødvendigt, hvis vi skal kunne optimere vores el-produktion, hvis vi skal kunne reducere vores CO2-udslip, og hvis vi for alvor skal kunne udnytte vedvarende energi-kilder i vores energi-system.

I dag er det fx sådan, at vores el-forsyningsnet slet ikke er gearet til at indfri målsætningen om at få tusindvis af elbiler ud at køre på de danske landeveje i løbet af få år, hvilket forskellige projekter arbejder på at realisere. Hvis vi forestiller os, at der i morgen blev sendt titusind biler ud på gader og veje, som hver dag skulle lades op, så ville det i sig selv udgøre en helt uacceptabel trussel mod stabiliteten i hele det danske el-forsyningsnet.

Løsningen på problemet er ikke at begynde at grave hele landet op for at lægge ekstra el-kabler. Løsningen er i stedet at få indbygget en ’intelligens’ i det eksisterende el-net, så det kan udnyttes mere effektivt, end det sker i dag. Et fuldt udbygget intelligent el-forsyningsnet med brug af tusindvis af små interaktive målere rundt om i systemet vil være i stand til at overvåge det faktiske elektricitetsforbrug i realtid. Dermed har man mulighed for lynhurtigt at identificere, hvor i forsyningsnettet der evt. er opstået et nedbrud, eller hvor man i tide kan gå ind og forebygge et nedbrud i el-forsyningen. Og så kan det ikke mindst bruges til at belønne de kunder, som tilpasser deres energiforbrug til, hvornår der er mest ‘grøn’ energi i forsyningsnettet og uden for spidsbelastningsperioder.

I USA har Obama-administrationen i efteråret besluttet at bruge 3,4 mia. dollar milliarder på at kickstarte udviklingen af et mere intelligent fungerende el-distributionsnet for el, og der er næppe tvivl om, at udviklingen går i samme retning i store dele af verden. Det er svært at få øje på gode argumenter for ikke at udnytte de muligheder, som et moderne og interaktivt el-forsyningsnet indebærer, og som du kan læse mere om på dette web-site.