Skrevet af
Marie-Louise Arnfast in
Selv de dygtigste og flittigste læger kan kun nå at sætte sig ind i en del af de resultater, der opnås og offentliggøres inden for deres speciale. Antallet af lægevidenskabelige artikler og bøger er stort, og den enkelte læges tid er begrænset.
Men ved at fodre en supercomputer med artikler, bøger og evt. patientjournaler kan lægerne med tiden få kvalificeret støtte. Computeren kan behandle de mange data og se mønstre, som ikke var synlige før – og derigennem blive en god støtte, når der skal stilles en diagnose og foreslås en behandling. Men det forudsætter, at computeren kan fortolke det skrevne sprog i artiklerne og ikke skal have indtastet data i ny og struktureret form.
Det kan IBM’s Watson supercomputer, som vandt over 2 stormestre i det amerikanske quiz program Jeopardy i 2011 ved at stille det korrekte spørgmål på svar, der var formuleret som almindeligt talesprog. Watson kan læse sig igennem 200 millioner sider tekst på 3 minutter.
Watson skal nu anvendes til opbygning af viden om cancer i samarbejde med det Manhattan-baserede Memorial Sloan-Kettering Cancer Center. Læs mere herom.
Skrevet af
Henrik Wieland in
Hvis vi for alvor skal styrke den generelle fødevaresikkerhed i Danmark og øge tilliden til fødevarerne, er det nødvendigt at følge andre landes eksempler og indføre ny teknologi, som gør det meget lettere at spore, registrere og dele informationer om fødevarer – både internt hos den enkelte fødevareproducent og gennem alle led i fødevarernes vidtstrakte værdikæde – det vil sige hele vejen fra jord til bord.
Dårlig kvalitet eller svigtende omgang med fødevarer er ikke bare en belastning for den enkelte, men kan også have store omkostninger for samfundet i form af sygedage, behandling, pleje mv. – for slet ikke at tale om de konsekvenser, det kan påføre fødevareindustrien i form af fx dårligere omdømme, mindre omsætning, dårligere priser, lukning af eksportmarkeder osv. Ingen er tjent med en dårlig fødevaresikkerhed.
Niveauet i Danmark er generelt højt. Vi har en stor fødevaresektor som prioriterer forebyggelse frem for – populært sagt – at skylle produktionsudstyr i klorin, og det står faktisk ikke så galt til. Alligevel både kan og skal vi gøre mere for at bekæmpe fx salmonellaepidemier, og det kan vi ikke, hvis vi ikke satser på en mere effektiv registrering og deling af informationer mellem de forskellige aktører i produktionskæden.
Denne deling bør begynde ude hos den enkelte råvareproducent i landbruget og følge produktet videre til forarbejdnings- og forædlingsindustrien som fx slagterier og mejerier. Delingen bør fortsætte videre gennem de forskellige transport- og distributionssystemer, nationale såvel som internationale, frem til opbevaring og salg hos grossister og i detailhandelsbutikkerne. Informationen bør også være til stede, når fødevaren købes til brug i restauranter eller af private forbrugere, og dermed skal den igennem endnu et transportled, før den opbevares i køleskabe eller frysere og til slut, endelig, bliver tilberedt og spist.
Der er mange steder undervejs, hvor fødevaren kan miste kvalitet og blive sundhedsmæssig uforsvarlig. Det har allerede fået flere lande til at satse på at forbedre informationsdeling og sporbarhed. Japan planlægger at skabe et nationalt system for at kunne sikre sporbarheden af halvdelen af 50 store fødevarekategorier. I Canada arbejder man på at gøre hele 80 procent af fødevareprodukterne sporbare. Og i Norge er man nået langt med at anvende små radiostyrede mikrochips, såkaldte RFID-tags, der kan indeholde langt flere informationer end de gammeldags stregkoder, og som også kan måle, om en fødevare fx har været korrekt nedkølet under transport.
Udover forbedret fødevaresikkerhed er der også den væsentlige sidegevinst, at øget og automatiseret dataopsamling både internt i virksomheden og på tværs af værdikæden – f.eks. via RFID-tags – oftest vil betale sig selv, fordi man kan udnytte det til også at effektivisere logistikken.
Med RFID-teknologien bliver det muligt at spore en konkret pakke hakket oksekød fra supermarkedets køledisk tilbage gennem forsyningskæden til den konkrete landmand og stald, hvor koen blev opdrættet. Det gør det langt vanskeligere at fuske med datomærkninger og langt lettere at spore og slå målrettet ned på udbrud af fx salmonella.
Hvis Danmark for alvor skal løfte fødevaresikkerheden til et højere niveau, skal vi begynde at søsætte lignende projekter herhjemme.
I USA holder man godt øje med, hvordan Danmark anvender moderne it i sundhedsvæsnet – og det er der god grund til. Vi er kendt som et af de lande i verden, der er nået længst med at udnytte teknologi til optimering af behandling og pleje i sundhedsvæsnet. Danmark har før de fleste andre lande forstået fordelen ved at skabe en effektiv indsamling og deling af patientinformationer – bl.a. gennem brug af elektroniske patientjournaler (EPJ). Netop manglen i USA på moderne patientdataindsamling og ikke mindst formidling har fået præsident Barack Obamas administration til at kigge i dansk retning.
I IBM’s danske sundhedsdivision, Acure, har vi gennem årene spillet en meget aktiv rolle i udrulningen af bl.a. EPJ-systemer i Danmark, og det var da også Acure, Obamas stab ringede til og inviterede til det Hvide hus. Sammen med vores markedsudviklingschef, Henning Bruun-Schmidt, deltog jeg i flere møder med Obamas rådgivere, som også var på besøg i Danmark for at studere vores erfaringer på området.
Et andet eksempel: Det er sandsynligvis ikke så ofte, at Thy-Mors sygehus bliver nævnt i New York Times, men det skete faktisk i januar i år i artiklen Denmark Leads the Way in Digital Care, som beskriver sygehusets erfaringer med Medical Information Hub, der er udviklet i samarbejde med IBM. Ved hjælp af en 3D-figur af en patients krop kan en læge navigere virtuelt i den enkelte patients anatomi og visualisere journalindhold på en helt ny måde. Med et klik med musen på den relevante del af kroppen får man præsenteret al relevant og sundhedsrelateret information. Det et fremragende eksempel på, hvordan it kan optimere og effektivisere behandlingen.
Men anerkendelse og gode resultater bør selvfølgelig ikke få os til at hvile på laurbærrene. Det er vigtigt at understrege, at der bestemt er plads til fortsat forbedring og videreudvikling. Vi bør udnytte, at vi er så langt fremme på patientdataområdet, og blive endnu bedre til at dele informationer effektivt mellem patienter, læger og hospitaler – fx ved at skabe en stærkere teknisk sammenhæng (infrastruktur) i det danske sundhedssystem og arbejde hårdt på at skabe incitamenter, der får alle parter til at udnytte denne infrastruktur.
Målet om at bygge og udbygge Danmarks digitale sundhedsvæsen på en intelligent måde handler ikke mindst om at sikre optimale samarbejdsmuligheder på tværs af systemer. Derfor er det også positivt, at landets fem regioner netop har fundet sammen i en fælles sundheds-it-organisation (RSI), hvor formålet bl.a. er at etablere en generel teknologistrategi. Det er helt klart den type initiativer, der skal medvirke til at sikre Danmark et godt sundhedsvæsen også i fremtiden.
Udfordringer er der som bekendt nok af – medierne skriver jævnligt om problemer i forhold til behandlingsgarantier, ventelister, satsning på nye store sygehusbyggerier osv. Hertil kommer den betydelige og mere grundlæggende, demografiske udfordring, at vi i årene fremover vil få stadig flere pleje- og behandlingskrævende ældre medborgere og flere behandlingskrævende kronikere samtidig med, at der bliver færre yngre borgere til at finansiere og imødekomme dette pleje- og behandlingsbehov.
Hvis det for alvor skal lykkes Danmark at fastholde og gerne øge såvel kapacitet som kvalitet i sundhedsvæsnet, så er der ingen vej uden om i endnu højere grad at bruge moderne teknologi i behandlings- og plejearbejdet. Så enkelt kan det egentlig siges. Læs mere om mulighederne her på siden – og kom gerne med dine forslag til, hvordan vi kan gøre det bedre.
Skrevet af
Anders Quitzau in
Danmark står over for en meget stor vand-udfordring som følge af de globale klimaændringer. Vandstanden i havet og de indre farvande vil stige, grundvandsstanden vil stige kritisk mange steder, nedbøren vil øge med op til 30%. Sådan lyder den meget våde udsigt for Danmark i de kommende år. Gennem mediehistorier har vi allerede fået de første små varsler på, hvad det vil betyde – fx Regnskyl forurener det danske badevand (Politiken.dk), Risiko for 2.500 kilometer veje under vand (DR.dk), Klimaforandringer rammer kloakkerne (DR.dk).
Den øgede mængde vand sætter den danske infrastruktur under pres i hidtil uset omfang. Det er vanskeligt at sætte præcise tal på, men alle er enige om, at den økonomiske regning løber op i store milliardbeløb, når kyster og havnebyer skal sikres mod højere vandstande, når nedslidte kloaksystemer skal renoveres og udbygges, når lange vejstrækninger skal sikres mod forhøjet grundvandsniveau, når det rene drikkevand skal fremtidssikres osv. Foreningen af Rådgivende Ingeniører har tidligere meldt ud, at alene den uundgåelige modernisering af kloaknettet kommer til at koste over 20 milliarder kroner.
Danmark har mange lavtliggende områder, som er særligt sårbare. I nogle kommuner – som fx Greve – har man som følge af de seneste års oversvømmelser haft et særligt incitament til at komme i gang med at klimasikre udsatte områder. Det går godt i Greve, fx gav regnen 12. juni 2009 ikke lokale oversvømmelser, som den gjorde mange andre steder i landet. Men det er vigtigt at understrege, at alle kommuner i Danmark har områder, som er i farezonen for oversvømmelser – og det bør man begynde at forholde sig konkret til.
Europas største havn, Rotterdam i Holland, er et andet eksempel på et udsat område, hvor man har taget konkrete foranstaltninger. I samarbejde med IBM planlægger myndighederne at opsætte et monitorerings- og varslingssystem, der kan samle og analysere data i real-tid – informationer om helt aktuelle ændringer i vejrforhold, i havet, i havnen, i omkringliggende floder osv. Med denne løsning ønsker Rotterdam at blive verdens første Smart Delta City, hvor man via intelligent teknologi får det bedste grundlag for at forudse og agere meget hurtigt og effektivt på trusler om oversvømmelser og andre sikkerhedsspørgsmål, forårsaget af vand.
Det er ganske enkelt nødvendigt at tænke innovativt og anvende nye intelligente teknologiske løsninger for at matche de nye udfordringer. Det er desværre ikke altid så enkelt, at mere regn blot kan løses ved at grave større kloakrør ned. I nogle situationer kan det både være en dyr og dårlig løsning. Det handler i stedet om at skabe en mere intelligent styring af vand – og her spiller moderne teknologi en nøglerolle – fx i form af prognose og overvågningssystemer i forbindelse med store regnskyl, der som i Rotterdam kan hjælpe myndigheder med at forudse trusler og f.eks. forsøge at lede regnvand ad andre veje og dermed forhindre oversvømmelse.
En ting er helt sikkert. Vi kan ikke fortsætte med at udskyde og underprioritere indsatsen mod vandproblemerne. Problemerne går ikke væk af sig selv, og de bliver kun dyrere, jo længere man venter med at handle.
Skrevet af
Denny Angelsø in
I løbet af december måned har den reelle elpris på Sjælland svinget op og ned med mange hundrede procent. Da to svenske kernekraftværker blev taget ud af drift pga. vedligehold, fik det elprisen til at stige fra 2 til 15 kroner pr. kilowatt-time (kWh) – regningen blev dog betalt af DONG og ikke sendt videre til forbrugerne. I andre tilfælde har overproduktion af vindkraft fra Horns Rev betydet, at de danske el-producenter ligefrem har været nødt til at betale for at komme af med deres energiproduktion.
Men disse gigantiske udsving i prisen på en så vital samfunds-ressource kunne langt hen ad vejen have være undgået, hvis vi i dag havde et mere moderne el-forsyningsnet, som intelligent og automatisk regulerer og fordeler el-forbruget – både i situationer, hvor der er knaphed på el, og når der er ’for meget’ energi set i forhold til forbruget.
Vores el-forsyning er helt central. Tænk på, hvor mange apparater i dit hjem, som bliver ubrugelige uden el – i køkkenet, i stuen, på børneværelserne. De fleste bliver overraskede over, hvor mange ting og funktioner der egentlig er tale om. Hvis strømmen går, sidder man fra det ene øjeblik til det andet i mørke stuer, mens vaskemaskinen går i stå, mens temperaturen begynder at stige i køleskabet, mens TV, radio og pc forvandles fra levende medier til døde kasser – osv. Det samme gør sig naturligvis gældende, når vi kigger videre ud i samfundet, hvor alt lige fra skoler og arbejdspladser over hospitaler og plejehjem til infrastruktursystemer i form af fx togkørsel og gadebelysning er helt prisgivet en stabil strømforsyning.
Men selv om det således er et ganske voldsomt ansvar, vi har lagt over på vores el-forsyningsnet, så er denne infrastruktur alligevel utidssvarende på mange måder. Det vidner el-prisernes rutsjebane-mønster om – for slet ikke at tale om det forhold, at en del af den producerede el aldrig når frem til en stikkontakt. Det gælder således for op til halvdelen af den el, der produceres globalt.
De potentielle gevinster ved at indrette vores el-forsyningsnet smartere og mere intelligent er ganske betydelige.Visionen er at lave et el-forsyningsnet, der må mange måder fungerer lige så fleksibelt og intelligent som internettet – på engelsk taler man om et ’smart grid’. Det er nødvendigt, hvis vi skal kunne optimere vores el-produktion, hvis vi skal kunne reducere vores CO2-udslip, og hvis vi for alvor skal kunne udnytte vedvarende energi-kilder i vores energi-system.
I dag er det fx sådan, at vores el-forsyningsnet slet ikke er gearet til at indfri målsætningen om at få tusindvis af elbiler ud at køre på de danske landeveje i løbet af få år, hvilket forskellige projekter arbejder på at realisere. Hvis vi forestiller os, at der i morgen blev sendt titusind biler ud på gader og veje, som hver dag skulle lades op, så ville det i sig selv udgøre en helt uacceptabel trussel mod stabiliteten i hele det danske el-forsyningsnet.
Løsningen på problemet er ikke at begynde at grave hele landet op for at lægge ekstra el-kabler. Løsningen er i stedet at få indbygget en ’intelligens’ i det eksisterende el-net, så det kan udnyttes mere effektivt, end det sker i dag. Et fuldt udbygget intelligent el-forsyningsnet med brug af tusindvis af små interaktive målere rundt om i systemet vil være i stand til at overvåge det faktiske elektricitetsforbrug i realtid. Dermed har man mulighed for lynhurtigt at identificere, hvor i forsyningsnettet der evt. er opstået et nedbrud, eller hvor man i tide kan gå ind og forebygge et nedbrud i el-forsyningen. Og så kan det ikke mindst bruges til at belønne de kunder, som tilpasser deres energiforbrug til, hvornår der er mest ‘grøn’ energi i forsyningsnettet og uden for spidsbelastningsperioder.
I USA har Obama-administrationen i efteråret besluttet at bruge 3,4 mia. dollar milliarder på at kickstarte udviklingen af et mere intelligent fungerende el-distributionsnet for el, og der er næppe tvivl om, at udviklingen går i samme retning i store dele af verden. Det er svært at få øje på gode argumenter for ikke at udnytte de muligheder, som et moderne og interaktivt el-forsyningsnet indebærer, og som du kan læse mere om på dette web-site.
